Spørgsmål til level 3

Posted in Om Kidsvolley

Spørgsmål: Må bolden spilles med alle dele af kroppen på level 3-4?
Svar: Bolden må spilles med alle dele af kroppen, som det er gældende i "almindelig volleyball".
En af begrundelserne er, at hvor der ikke er en udviklingsmæssig eller pædagogisk grund, følger vi så vidt mulig de officielle volleyballregler. Når det er sagt, så er det naturligvis ikke noget, vi skal opfordre til eller træne i.

Spørgsmål: Hvordan skal man forholde sig, hvis 2 spillere griber anden bolden samtidig på level 3?
Svar:Denne situation du beskriver, har jeg selv oplevet et par gange. Det gælder her: Slipper den ene spiller bolden hurtigt, og den anden umiddelbart efter kaster den videre i en glidende bevægelse med et over- eller underhåndskast er der ikke fejl. Det vil sige, at der skal gælde 2 betingelser for ikke at få fejl. Bolden skal slippes hurtigt, og den skal hurtigt kastes videre. I mange tilfælde vil det bero på et skøn.

Spørgsmål: Hvad betyder det, at der i reglerne står, at berøring af nettet er tilladt blot det ikke generer modstanderen?
Svar: Som hovedregel gælder, at berøring af nettet ved smash og blokade og kaste–/gribehævning altid er fejl. En berøring af nettet, der ikke er fejl, kan fx være en løs bluse eller håret, der berører nettet. Dette er en stramning i tolkningen i forhold til tidligere.

Spørgsmål: Kan der dømmes for ført bold?
Svar: På level 3 kan der godt dømmes ført bold på fingerslaget og kastet bold på smashet, hvis dette er meget grelt. Igen en tolkning. Det skal dog understreges, at det ikke er intentionen, at kampene skal fløjtes i stykker, så der ikke kommer noget spil. I starten af sæsonen dømmes mildere end ved slutningen af sæsonen.

Spørgsmål: I reglerne står der, at anden bolden skal gribes og kastes videre i en glidende bevægelse. Hvordan skal det forstås?
Svar: Det er en regel, der kan komme diskussion om. Det er måske nemmere at forklare det ved at fortælle, hvad man ikke må. Når bolden er grebet ,må man ikke varme den, dreje rundt om sig selv, løbe med den, finte først til den ene side så til den anden side etc. Det vil sige, at bolden skal kastes umiddelbart efter, at den er grebet.

Spørgsmål: Hvis spilleren der griber anden bolden er nødt til at kaste sig efter den og ligger og ruller rundt, så kan det være svært at kaste bolden med det samme?
Svar: Når en spiller kæmper for at få fat på en bold, så skal det ikke straffes. Efter at have grebet bolden, skal han hurtigt rejse sig og kaste bolden videre til en medspiller.

Spørgsmål: Må anden bolden spilles over med et volleyballslag?
Svar: Nej, det må den ikke. Der skal spilles tre gange på hver side, og anden bolden skal gribes og kastes videre i en glidende bevægelse.

Spørgsmål: Er det tilladt at serve med overhåndsserv?
Svar: På level 3 må den tredje serv af samme spiller være en overhåndsserv.

Spørgsmål: Hvor skal den tredje serv serves fra, hvis man vælger en overhåndsserv?
Svar: Den tredje serv skal udføres bag baglinien.

 

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk 

Bredde- og Udviklingschef
Peter Morell
Mob.: +45 2372 2764
pmr@volleyball.dk

Udviklingskonsulenter
Christina Attrup Juhl
Mob.: +45 5192 3254
chr@volleyball.dk

Mads Rosager
Mob.: +45 4260 4218
mbr@volleyball.dk 

Niels Kliim
Mob.: +45 2620 0900
volleyball@lk5.dk

Randi Fechtenburg
Mob.: +45 2929 5871
rfe@volleyball.dk

Sara Lilja Jensen
Tlf.: +45 4326 2718
Mob.: +45 6160 1282
sje@volleyball.dk 

Andre volleysider

volleyball   
VOLLEYBALL DANMARK 
beachvolley 
 
Beachvolley
bedstevolley   
Bedstevolley 

uvolley2

 
UVOLLEY
skolevolley   
Skolevolley 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 
Dette login er udelukkende til administrering af siderne. For stævnetilmelding klik her