Forløb 1

Posted in Skole & forening

Høvdinge Volley. Grupper på 8 eller flere
2 hold med 4 eller flere på hver side af nettet. Nethøjde 1,30 meter.
Holdene forsøger at ramme modstanderen med bolden. Hvis den kastede bold gribes, dør den elev, der har kastet den. Hvis en elev bliver ramt af bolden uden at gribe den, dør eleven. Når en elev dør, løber eleven ned til modstanderens baglinie. Når han får fat i en bold, der kommer bag baglinien, må han serve den over nettet, så der kan laves en befrier:
Level 1 befrier: Hvis den servede bold gribes af en medspiller
Level 2 befrier: Hvis den servede bold spilles med baggerslag og gribes
Når man er befriet går man tilbage på banen. Hvis medspillerne ikke griber den servede bold, men bare rammer den, dør den elev, der har forsøgt at gribe bolden.
Man får point, når den ene banehalvdel er ryddet for spillere.

Baggerslagskast/baggerslagsøvelser – enkeltvis. Kan også laves parvis, hvor man skiftes til at lave øvelserne, der hvor der er en bold med. Den der ikke laver øvelsen, kan give gode råd til den, der arbejder. 
Se baggerslagskast og baggerslaget her 

-Eleverne træner den rigtige håndfatning uden bold
-Forskellige klapperytmer og derefter rigtig håndfatning
-Bevæger sig rundt med forskellige løb, og på signal laves den rigtige håndfatning
-2 meter fra væg. Bolden kastes med rigtige bevægelser og gribes
-Bolden kastes i vejret, studser gulv, baggerslag, grib
-Bolden kastes i vejret, studser gulv, baggerslag, studser gulv, baggerslag
-Bolden spilles til sig selv med baggerslag – 1 gang – grib, 2 gange – grib, 3 gange – grib osv.
-Bolden spilles til sig selv 1 gang, derefter gulv, sig selv 1 gang, 1 gang gulv, 2 gange gulv osv.

Baggerslagsøvelser - parvis
-Der kastes og gribes med rigtige bevægelser – baggerslagsgribninger og baggerslagskast
-Der kastes og gribes med rigtige bevægelser, - baggerslagsgribninger og baggerslagskast. Kast sådan at eleverne skal flytte sig efter bolden.
-Bolden studses, og der spilles tilbage med baggerslag
-Fingerslag, studs, baggerslag tilbage, grib
-Bolden studses til makker som skal løbe frem, og spille bolden tilbage med baggerslag
-Bolden studses, til makker som skal løbe baglæns, og spille bolden tilbage med baggerslag
-Den ene kaster bolden, den anden spiller baggerslag tilbage.

Småspil/øvelser til level 2
-Eleverne er sammen to og to på hver side af nettet. Bolden kastes over nettet/snoren eller bommen. Bolden gribes af modspillerne. Når bolden er kastet over nettet, bytter de to elever plads. Der kastes frem og tilbage, indtil bolden berører gulvet eller kastets ud af banen. Point til det ene hold.

-Sammen to og to på hver side af nettet. Bolden kastes over nettet/snoren eller bommen. Bolden modtages med et baggerslag, som skal gribes af sin medspiller. Bolden kastes tilbage over nettet, som igen modtages med et baggerslag, som gribes af medspiller osv. Den der skal gribe bolden skal være klar til at løbe lidt efter den, da det kan være svært at spille baggerslaget præcist.

Spil level 2 -Se regler her

Evaluering, hvad har du lært?
Her et par spørgsmål, som I kan snakke om efter undervisningen, hvor I bl.a. kan italesætte ordbegreber og snakke om øvelserne og spillet.

-Hvad kaldes det slag, man kaster med strakte arme nedefra og over nettet? (Baggerslagskast)

-Kan du vise den rigtige håndfatning til baggerslaget?

-Kan du nævne nogle nøgleord, der er vigtige, når du skal spille baggerslag? (Hænderne samlede med parallelle tommelfingre der peger mod gulvet, strakte arme med stor "plade", skuldrene i spilretningen, bolden rammes mellem albueleddet og håndroden )

-Hvad er svært ved baggerslaget? (At få bolden til at ramme rigtigt på armen, styre bolden i rigtig retning)

-Hvor skal du kaste bolden hen, hvis du vil vinde bolden/kampen? (Finde "huller" på modsatte bane, spille ud til linjerne)

-Hvorfor tror du, det er vigtigt at rotere, efter man har kastet bolden over nettet? (for at holde koncentrationen/holde sig klar, for at indøve de rigtige bevægelser m.m.)

-Hvordan kan I hjælpe hinanden til at blive bedre? (Rose hinanden, snakke sammen under spillet, sige "jeg har", når man tager bolden m.m.)

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk 

Bredde- og Udviklingschef
Peter Morell
Mob.: +45 2372 2764
pmr@volleyball.dk

Udviklingskonsulenter
Christina Attrup Juhl
Mob.: +45 5192 3254
chr@volleyball.dk

Mads Rosager
Mob.: +45 4260 4218
mbr@volleyball.dk 

Niels Kliim
Mob.: +45 2620 0900
volleyball@lk5.dk

Randi Fechtenburg
Mob.: +45 2929 5871
rfe@volleyball.dk

Sara Lilja Jensen
Tlf.: +45 4326 2718
Mob.: +45 6160 1282
sje@volleyball.dk 

Andre volleysider

volleyball   
VOLLEYBALL DANMARK 
beachvolley 
 
Beachvolley
bedstevolley   
Bedstevolley 

uvolley2

 
UVOLLEY
skolevolley   
Skolevolley 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 
Dette login er udelukkende til administrering af siderne. For stævnetilmelding klik her